CO₂ regnskabet kan anvendes til rapportering, til at få overblik over virksomhedens udledning, og til at fastlægge et udgangspunkt, hvorfra der kan sættes mål for at reducere udledningen.

Et CO₂ regnskab kan også være nyttigt til at vise omverdenen, hvad man gør for at blive en mere bæredygtig virksomhed. Den vigtigste og mest anerkendte internationale standard for udførelse af CO₂ regnskabet er Greenhouse Gas protokollen (GHG), som beskriver, hvordan udledninger skal kvantificeres og rapporteres.

Ifølge GHG-protokollen udarbejdes regnskabet i CO₂ ækvivalenter og udledninger opgøres i direkte og indirekte udledninger, som underopdeles i scopes.

Scopes i henhold til GHG-protokollen

Scope 1

Direkte udledninger fra aktiviteter virksomheden selv kontrollerer, altså emissioner fra egne køretøjer og egne anlæg til proces og/eller opvarmning etc.

Scope 2

Indirekte udledninger fra kollektiv energi – produktion af el og fjernvarme og eventuelt forbrug af fjernkøling (udledningen sker et andet sted fx på det lokale kraftvarmeværk)

Scope 3

Indirekte udledninger som via indkøb af råvarer, produkter og serviceydelser stammer fra aktiviteterne hos andre virksomheder. Scope 3 består af 15 kategorier: • 8 upstream og 7 downstream.

Udledninger uden for scopes

Udledninger uden for scopes dækker over eksempelvis biogene CO₂ udledninger og undgået udledning fra fortrængt produktion af råmaterialer ved genanvendelse. Biogene CO₂ udledninger er fra ’ikke-fossile’ kilder, altså udledninger der ikke skyldes afbrænding af fossil baseret energi.

Læs mere om scopes og udledninger på www.klimakompasset.dk.

Kilde: klimakompasset.dk