Jacob Spangenberg kommer til DCC Energi med mere end 25 års bred, kommerciel erfaring. Senest som kommerciel direktør i Lederne gennem fem år og før det Alka Forsikring, hvor han først var underdirektør med ansvar for salg og marketing og siden 2016 direktør for områderne erhverv, privat og skade.
I DCC Energi får Jacob Spangenberg som ny salgsdirektør for erhvervsmarkedet ansvaret for en stor forretning. I dag omfatter erhvervsforretningen både de mere traditionelle energiløsninger til landbrug, virksomheder og offentlige kunder, men også en voksende portefølje af lavemissionsalternativer som HVO, biogas, varmepumper, elsalg og ladeløsninger til erhvervsmarkedet.

Energibranchen står centralt i den transformation mod en mere bæredygtig fremtid, som hele samfundet skal igennem. Hos DCC Energi får jeg en spændende mulighed for at bringe min erfaring og mit kommercielle blik i spil hos en aktiv aktør i energiomstillingen, der tilbyder energiløsninger rundt om alle kundernes behov,”
Jacob Spangenberg, salgsdirektør
”I min nye rolle får jeg, sammen med et hold af uhyre kompetente og erfarne folk, chancen for at bidrage til den fortsatte udvikling af erhvervsforretningen. Her har vi en klar ambition om at reflektere kundernes energibehov i dag samtidig med, at vi står klar med løsninger, inspiration og rådgivning, der hjælper den enkelte virksomhed, landmand eller kommunale spiller videre på vejen mod et lavere klimaaftryk fra deres energiforbrug”.
DCC Energi har en klar strategi om at være tæt på kunderne uanset, hvor de befinder sig på rejsen i den igangværende energitransition. Derfor er der også fortsat fokus på salg og udvikling af de traditionelle energiløsninger til både erhverv og private. Men særligt løsninger indenfor elektrificering er et område, som DCC Energi prioriterer højt med ladeløsninger, varmepumper og senest med lanceringen af elsalg tidligere på året.
”Som full-service energiselskab kan og vil vi kunne imødekomme kundernes energibehov, uanset hvor de står på vejen mod mere bæredygtige energiformer. Jacob kommer med massiv erfaring med kommercielle aktiviteter på erhvervsmarkedet og ikke mindst en stor forståelse for dynamikkerne og beslutningsprocesserne hos erhvervskunder. Så jeg er meget tilfreds med, at vi har kunne lokke en tung profil som Jacob til DCC Energi,” siger Daniel Andersen.





