Dermed startede det nye kapitel som elbilist lige så problemfrit og nemt, som Per Kristiansen havde håbet. Og sådan er livet som elbilist faktisk fortsat, fortæller den nyslåede elbilsejer fra Virum nord for København.
”De bekymringer, der kunne være ved skiftet til en elbil, er gjort helt til skamme. Faktisk var det sværeste i processen vores beslutning om ikke at bruge flere penge på vores trofaste Mazda 2 – og så researchen med at finde en elbil, der passede vores behov,” forklarer Per Kristiansen, der har inviteret DCC Energis udsendte indenfor til en elbilssnak i det hyggelige rækkehus på kanten af Dyrehaven.
Hjemmelader uden abonnement
Allerede tidligt i researcharbejdet stod det klart for Per Kristiansen, der er pensioneret journalist og nyhedsredaktør, at husstandens nye VW ID3 skulle knyttes op på en hjemmelader i indkørslen. For med et begrænset kørselsbehov ville de ellers udbredte, faste abonnementsordninger være alt for dyr en model.
”De fleste kender nok de abonnementsordninger, hvor du oveni i din hjemmelader frit kan lade på offentlige ladere for et fast beløb per måned. Men da jeg regnede på det, blev det hurtigt klart, at den model passer bedre til en kørende sælger eller langturspendler end til os,” siger han.
”I stedet blev vi opmærksomme på DCC Energis ladeløsning, hvor du betaler for installation af din egen hjemmelader, og derefter bare betaler et mindre beløb for administration. Så det var det, vi valgte at køre med,” tilføjer han.
Er du også på udkig efter en ladeløsning?
Få en komplet løsning til hjemmeopladning af din bil inkl. serviceabonnement med drift og vedligeholdelse.
- Oplad når strømmen er billigst
- Refusion af din elafgift
- Teknisk service 24/7
Mobil-app til livet som elbilist
Det valg har Per Kristiansen og hustruen Jacqueline ikke fortrudt. For ud over, at montøren helt ekstraordinært kunne byde dem og den nye VW ID3 velkommen hjem med en kort intro til den nye ladeboks hjemme i indkørslen, så har alt omkring ladning og teknikken siden fungeret upåklageligt. Ikke mindst muligheden for at håndtere ladning via den medfølgende app, DCC Energi Mobility app, får roser med på vejen.
”Jeg tør godt afsløre, at jeg ikke er specielt teknikkyndig. Men med DCC Energis app har skiftet til elbil kørt fuldkommen glat. Her styrer jeg selv ladningen manuelt eller automatisk, og jeg har løbende overblik over ladehistorik og forbruget. Samtidig håndterer DCC Energi helt automatisk, at vi får refunderet elafgiften for bilens forbrug til bankkontoen hver måned. Så en stor del af værdien og fornøjelsen ved at få en elbil ligger faktisk i de forskellige apps, der følger med,” forklarer han.
Kaffen er ved at være drukket og et behageligt besøg i Virum nærmer sig afslutningen. Men på vej ud, når Per Kristiansen lige at svare på et, sidste spørgsmål. Nemlig om, hvorvidt han kunne finde på at anbefale en ladeløsning fra DCC Energi til naboer, venner og familie? Og til det kommer svaret prompte:
”Ja, helt bestemt. Vi har ikke noget negativt at sige. Så når emnet elbil og ladeløsninger kommer op, kan vi helt sikkert anbefale DCC Energi. Vi er bare utroligt tilfredse med den løsning de har leveret til os.”
Oplad når strømmen er billigst
Intelligent opladning med app
Refusion af din elafgift
Automatisk tilbagebetaling af din afgift på el
Teknisk service 24/7
Du kan få hjælp døgnet rundt