Hvordan virker solceller?

Fra sollys til strøm

Processen bag solceller er ret enkel. Når solens stråler rammer solpanelerne på taget, begynder solcellerne at arbejde. Inde i panelerne sidder typisk siliciumceller, som reagerer på sollyset og danner jævnstrøm.

Den strøm kan dog ikke bruges direkte i boligen. Derfor sendes den gennem en inverter, som omdanner jævnstrømmen til vekselstrøm, som er den type strøm, der driver dine hårde hvidevarer, lamper og elektronik i hverdagen.

Producerer anlægget mere strøm, end boligen bruger her og nu, kan overskudsstrømmen sendes videre ud på elnettet. Vi kan tilbyde en produktionsaftale, så du kan udnytte solcelleproduktionen optimalt.

Solceller på dit tag?

Vi kan hjælpe dig til det anlæg, der passer bedst til dine behov.

Prøv vores solcelleberegner og se udvalget af solpaneler med og uden batteri.

Hvad består et solcelleanlæg af?

Et solcelleanlæg består af flere dele, som arbejder sammen om at producere og levere strøm til boligen. Først og fremmest er der solpanelerne, som opfanger solens energi og danner jævnstrøm. Dernæst kommer inverteren, der omdanner strømmen til den vekselstrøm, dine apparater bruger i hverdagen.

Panelerne monteres på taget ved hjælp af et specialdesignet montagesystem, som sikrer en stabil og sikker fastgørelse til tagkonstruktionen. I forbindelse med installationen placerer vi panelerne strategisk for at opnå den mest optimale orientering og hældning i forhold til solens bane. Dette gør vi for at maksimere solindstrålingen og dermed sikre den bedst mulige energiproduktion fra anlægget.

Anlægget kan suppleres med et batteri, der lagrer overskydende strøm til senere brug, for eksempel til om aftenen, når solen er gået ned.

Vil du dykke mere ned i mulighederne, kan du læse mere om vores løsninger med solceller her.

Hvor meget strøm kan solceller producere?

Dette afhænger af flere forhold. Tagets størrelse og hældning, boligens placering og husstandens elforbrug spiller alle en rolle for det samlede udbytte. I Danmark er produktionen typisk højest i de lyse forårs- og sommermåneder, hvor soltimerne er flest.

For mange boligejere kan et solcelleanlæg dække en væsentlig del af det årlige elforbrug, især når anlægget er dimensioneret korrekt til boligens behov og energiforbrug. Den præcise produktion vil dog altid variere fra bolig til bolig. 

Overvejer du at få solceller?

Overvejer du, om solceller giver mening for dig, hjælper vi gerne med at skabe overblik over dine muligheder. Du er altid velkommen til at prøve vores solcelleberegner, hvis du vil have en estimeret pris på et solcelleanlæg til din bolig. Du kan også ringe 7010 2010 mere eller have en uforpligtende dialog. Er du erhvervskunde, kan du kontakte os her.