03-03-2020

Stort transportfirma vælger CO2-kompensation

Stort transportfirma vælger CO2-kompensation

Kaj Madsen Fjelstrup A/S, en af landets største transportvirksomheder, har valgt at CO2-kompensere alt forbrug af diesel i Danmark. Og med over 270 lastbiler og et årligt indkøb af ca. 7,5 millioner liter diesel herhjemme, er det en af de toneangivende transportører i Danmark, som nu skruer op for klimaindsatsen.

”Det er nyt, at vi kan køre på diesel, hvor CO2-kompensation automatisk er inkluderet. Som en virksomhed, der allerede arbejder målrettet med at optimere vores transporter og minimere miljøbelastningen, får vi nu en oplagt her-og-nu mulighed for også at gøre noget aktivt i forhold til det klimaaftryk, vi har,” siger Jens Andersen, direktør i Kaj Madsen Fjelstrup A/S.

Konkret kompenseres CO2-aftrykket via store skov- og naturprojekter. Og i en virkelighed, hvor nul-emissions alternativer endnu ikke findes i stor skala, giver det virksomheder mulighed for at sætte ind i forhold til CO2-aftrykket fra deres maskiner og køretøjer.

Uvildig certificering og FN’s verdensmål

Forskere og miljøorganisationer anser skovplantning og naturbevarelse som et vigtigt delelement i den globale klimaindsats (se bl.a. seneste rapport fra FN's klimapanel IPCC). Mellem 15 og 20 pct. af den samlede udledning af drivhusgasser stammer fra skovrydning. Til sammenligning stammer cirka 23 pct. af CO2-udledningen fra transport.

CO2-kompensationen, som Kaj Madsen Fjelstrup A/S benytter, tilbydes i samarbejde med Shell, der sammen med udvalgte projektudviklere investerer i at opbygge en stor portefølje af certificerede skovbevarelses- og træplantningsprojekter. Projekterne findes i dag i Asien, Europa samt Nord- og Sydamerika og er certificeret under internationalt anerkendte standarder som VCS, Gold Standard og CCB Standards ( Læs mere i Concito rapporten s.42-45 og på Verra.org).

Læs mere på: https://www.shell.com/energy-and-innovation/new-energies/nature-based-solutions.html

 

Energi til hele Danmark

Vi forsyner Danmark med brændstoffer, smøremidler, naturgas og træpiller, og vi driver netværket af Shell tankstationer i Danmark.

Nyhedsbrev fra DCC Energi

Få tilbud, gode råd og mulighed for at deltage i vores konkurrencer.

Tilmeld nyhedsbrev

DCC Energi A/S
Nærum Hovedgade 8
2850 Nærum
CVR: 32141846

LinkedInFølg os på LinkedIn

Kundeservice:
Telefon: 70 10 20 10
E-mail: [email protected]

Shell Licensee
a DCC business