08-03-2016

Nye, smarte Gulf-fedtpatroner til tunge maskiner

I samarbejde med Gulf International introducerer Danmarks største energisupermarked, DCC  Energi og DLG Energi, fire smørefedtprodukter i ny type brugervenlige fedtpatroner til vedligeholdelse af tunge maskiner i landbruget og entreprenørbranchen.  

Dermed imødekommer selskaberne, som i dag er samlet i et joint venture under navnet DCC Energi, en stor efterspørgsel fra landmænd og entreprenører, som ønsker en nem og effektiv smøremetode med kvalitetsfedtpatroner fra Gulf.

Sammen med de nye fedtpatroner introducerer DCC Energi også en speciel ’enhåndsfedtpresser’, som er skræddersyet patronerne, der også kaldes Lube Shuttle-patroner.

Fedtpatronerne er med gevind og derfor ekstra brugervenlige, da vedligeholdelsesarbejdet i marken eller på byggepladsen kan udføres uden, at man står med en klistret fedtsprøjte i hånden. Og så betyder tømningen med vakuummet, at luftlommer i patronen undgås, og at der er mindre spild, fordi patronerne tømmes helt hver gang.

”Da fedtpatronerne tømmes via vakuum undgår du luftlommer og det grisseri, som luft tit medfører. Og du slipper helt for problemer med manuel udluftning af sprøjten. Dermed fjerner vi også risikoen for, at skidt i form af jord eller sand forurener fedtet og i sidste led ender i de kuglelejer, du forsøger at vedligeholde”, forklarer Niels Peter Lund-Boyschau, salgschef, smøremidler i DCC Energi.

Gulfs fire nye fedtpatroner kom til salg hos DCC Energi og DLG Energi i januar 2016. De sælges enten som et sæt med en fedtpresser og en kasse med 12 patroner eller separat i en kasse med 12 stk.

 

Om de nye produkter

Gulf Crown USG 2,5 - velegnet til hårdt belastede industrielle smøreopgaver, hvor vand og udvaskning er et problem. Fx på tunge køretøjer, der arbejder udendørs i våde og snavsede omgivelser. Har forbedret rustbeskyttelse, meget høj bæreevne, god oxidations stabilitet og fremragende vandbestandighed.  Ligeledes særligt velegnet til marine smøreopgaver.

Gulf Crown LC 2  - god ved høje temperaturer og har en meget god mekanisk stabilitet, en høj bæreevne og en god korrosionsbeskyttelse. Velegnet til både industrielle og automotive smøreopgaver bl.a. hjullejer.

Gulf Crown EP 2 - topkvalitet multifunktions EP-fedt, som giver god mekanisk stabilitet, høj bæreevne og korrosionsbeskyttelse. Anvendes til både industrielle og automotive smøreopgaver og er velegnet til en bred vifte af glide- og rulningslejer.

Gulflex EPG 2 - universal "moly/sort" fedt, der giver god stabilitet, høj bæreevne og korrosionsbeskyttelse. Velegnet til hårdt belastede, langsomtgående lejer samt til våde miljøer. Tilsætningen af faststof smøremidlerne, molybdendisulfid og grafit giver ekstra beskyttelse.

For mere information

Salgschef, smøremidler i DCC Energi, Niels Peter Lund-Boyschau, T: 4558 0103, M: [email protected]

Energi til hele Danmark

Vi forsyner Danmark med brændstoffer, smøremidler, naturgas og træpiller, og vi driver netværket af Shell tankstationer i Danmark.

Nyhedsbrev fra DCC Energi

Få tilbud, gode råd og mulighed for at deltage i vores konkurrencer.

Tilmeld

DCC Energi
Nærum Hovedgade 8
2850 Nærum

Telefon: 70 10 20 10
E-mail: [email protected]
CVR: 32141846

Shell Licensee

Cookie politik på dccenergi.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse og vurdere brugen af de enkelte elementer af dccenergi.dk. Ved at klikke videre på dccenergi.dk accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookie-politik her

Ok