DCC Energi er udvalgt som eneleverandør af GTL Fuel til det offentlige
Ved det netop afsluttede offentlige udbud under SKI - Statens og Kommunernes Indkøbsforening - er DCC Energi valgt som leverandør af Shell GTL Fuel, som er et brændstof til dieselmotorer fremstillet af naturgas i stedet for råolie. GTL er godkendt efter normen for syntetisk diesel EN15940.
Det er første gang, at SKI indgår en særskilt delaftale på brændstof, der opfylder normen EN15940. Statslige virksomheder er automatisk tilknyttet SKI aftaler, og op mod 90 % af de kommunale og øvrige offentlige organisationer køber ind på SKI aftalerne.
GTL forbedrer nærmiljøet og kan CO2 kompenseres
”At det offentlige nu også laver en rammeaftale på GTL Fuel understreger bare, at GTL gør en stor forskel”, siger Steffen Kildahl, salgsdirektør, DCC Energi. ”GTL vinder mere og mere frem, fordi brugerne oplever mærkbare fordele. Når maskinerne kører på GTL oser de betydeligt mindre og der er så godt som ingen lugtgener. Det er dokumenteret, at GTL udleder op til 38 % færre partikler sammenlignet med almindelig diesel”.
”Derudover har vi som Shell Licensee i Danmark mulighed for at tilbyde kompensering af den CO2, som udledes når produktet forbruges”, fortsætter Steffen Kildahl. ”GTL med CO2 kompensering koster kun marginalt mere end almindelig diesel, og markant mindre end fx HVO, som er godkendt efter samme norm som GTL - EN15940.
Sådan fungerer CO2 kompensering i praksis
Shell International handler med CO2 kreditter. Det vil sige, at de investerer i store naturprojekter, som generer CO2 kreditter, og de sælger CO2 kreditterne videre til deres kunder. En CO2 kredit repræsenterer undgåelse eller fjernelse af et ton CO2 og er certificeret under anerkendte standarder som VCS og Gold Standard.
Én gang om året omregnes den enkelte kundes årsforbrug af GTL til mængden af udledt CO2, og der udstedes et certifikat på det tilsvarende antal CO2 kreditter. Certifikatet har et nummer, som refererer til et eller flere af Shells naturprojekter.
Naturprojekter er anerkendt som en del af den globale klimaindsats
Naturbevarelse og skovplantning bakkes op af både forskere og miljøorganisationer som et vigtigt delelement i den globale klimaindsats. Sammen med udvalgte projektudviklere opbygger Shell International en stor portefølje af certificerede naturbevarelses- og skovplantningsprojekter i Asien, Europa, Nord- og Sydamerika.
Vil du vide mere om dine muligheder for at skifte til GTL?
Kontakt en key account manager i dit område