Over de næste syv uger sender landets Shell stationer igen tusindvis af børn i LEGOLAND®. Her udløser hver optankning en børnebillet til forlystelsesparken i Billund, mens de voksne får et lod i konkurrencen om voksenbilletter.
Sidste år sendte landets Shell-stationer tusinder af børn en dag i LEGOLAND®. Nu gentager historien sig. Fra 29. maj til 18. juli får alle, der tanker brændstof hos Shell, automatisk tilbudt en børnebillet og et lod i konkurrencen om voksenbilletter til LEGOLAND®.
”Samarbejdet med LEGOLAND® giver os en god mulighed for at gøre lidt ekstra og samle familierne om et besøg i en af landets mest populære forlystelsesparker. Samtidig er det en oplagt anledning til at slå fast, at Shells muslingeskal og kvalitetsbrændstoffer lever i Danmark på bedste velgående”, siger Søren Møller Maretti, retailchef i DCC Energi, som står bag netværket af Shell-stationer i Danmark.
”Tidligere har både børn og voksne taget utroligt godt imod muligheden for at kombinere optankning med en sjov familieaktivitet. Derfor er vi glade for, at vi igen i år kan invitere små og store bilister en tur i LEGOLAND®, hvor de også kan besøge Trafikskolen og Shell-stationen ved banen”, tilføjer han.
I alt udlodder landets Shell-stationer over 1.200 voksenbilletter. Hver voksenbillet har en værdi af 359 kroner, mens en børnebillet står i 339 kroner.
Læs mere her