07-08-2018

Festival udfaser diesel for at rense luften

Når 55.000 festivalgæster i denne uge indtager bøgeskoven i Skanderborg til den 39. udgave af Smukfest vil luften være en tand renere. For at begrænse både lugt af diesel og partikeludledning fra de mange maskiner og generatorer, der leverer strøm til bands, boder og barer, udfaser festivallen traditionel diesel.

”Alene navnet Smukfest og vores placering midt i naturskønne omgivelser forpligter os over for miljøet og gæsterne. Derfor har vores bestyrelse et mål om at gøre Smukfest lidt grønnere, hvert år. Netop derfor har vi set på muligheden for at skifte til et renere brændstof. Og GTL har vist sig at være et brændstof, vi uden videre kan anvende på dele af vores maskineri. Med den klare fordel, at det ikke lugter og udleder markant færre skadelige partikler”, fortæller Frank Møller Worch, pladskoordinator på Smukfest.

Renere end diesel

Og selv om festivalgæsterne ikke umiddelbart kan se en forskel, håber Frank Møller, at forandringen måske bliver bemærket i form af mindre diesellugt på festivallen.

”En tydelig forandring for festivalgæsterne er, at de ikke længere vil opleve lugten af diesel på Smukfest. Men den renere forbrænding, som GTL-brændstof giver i motorerne, vil også betyde, at luftkvaliteten på festivalområdet bliver bedre. Test viser i hvert fald, at i forhold til diesel så udleder GTL op til 38 pct. færre sundhedsskadelige partikler.

Skiftet til det renere brændstof på Smukfest sker sammen med energivirksomheden DCC Energi, der sælger GTL i Danmark. Her ser man ifølge adm. direktør, Christian Heise, en stigende interesse for GTL som et renere alternativ til diesel.

”Samarbejdet med Smukfest viser, at indsatsen for at begrænse luftforurening ikke alene sker i transportindustrien, men også indenfor underholdningsverdenen. For os som energileverandør bekræfter det billedet af, at mange organisationer og virksomheder faktisk gerne vil gøre noget aktivt for at begrænse udledningen af skadelige partikler”, siger han.

Om GTL brændstof

GTL står for Gas-To-Liquids og er et nyt og renere brændstof, lavet på naturgas, som sælges i Danmark. Sammenlignet med diesel brænder GTL renere og afhængig af motortype kan brændstoffet reducere partikeludledning og NOx med helt op til 38 pct. Det kræver ingen justering af maskineri eller motor at anvende GTL. Læs mere om GTL på https://www.dccenergi.dk/gtl.aspx

Yderligere information

Frank Møller, pladskoordinator på Smukfest, 2171 9371, [email protected]

Christian Heise, adm. dir. i DCC Energi, T: 2220 5135, [email protected]

Om DCC Energi

DCC Energi er en hastigt voksende energikoncern, som forsyner Danmark med en bred vifte af brændstoffer og energiprodukter. Selskabet er den største forhandler af kvalitetsprodukter fra Shell og Gulf og driver netværket af Shell tankstationer i Danmark. DCC Energi omsætter årligt for ca. 7 mia. kr. og har ca. 125 ansatte. Se mere på www.dccenergi.dk.

Energi til hele Danmark

Vi forsyner Danmark med brændstoffer, smøremidler, naturgas og træpiller, og vi driver netværket af Shell tankstationer i Danmark.

DCC Energi A/S
Nærum Hovedgade 8
2850 Nærum

Telefon: 70 10 20 10
E-mail: [email protected]
CVR: 32141846

Shell Licensee
a DCC business

Cookie politik på dccenergi.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse og vurdere brugen af de enkelte elementer af dccenergi.dk. Ved at klikke videre på dccenergi.dk accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookie-politik her

Ok