Produktchef til e-mobility

Med kommerciel erfaring
Vil du have ansvaret for DCC Energis indtræden på e-mobility og sikre implementeringen ud mod kunder og i vores organisation?

Du kommer til at stå i spidsen for den rejse, vi er startet på inden for e-mobility og bliver en væsentlig spiller i et nyt forretningsområde fortæller Lena Løwe Sørensen, direktør for Business Development og New Energies.

Vi er i gang med en spændende udvikling, og vores ambition er at udvikle vores aktiviteter over mod fremtidens energiformer. Vi udvider med et nyt forretningsområde inden for e-mobility, hvor vi har høje målsætninger. Derfor har vi brug for en kollega, der kan opbygge og forankre e-mobility i samspil med den øvrige organisation. 

Du får en nøglerolle

Du bliver overordnet produktansvarlig for området e-mobility og omdrejningspunkt for at udvikle produktområdet samtidig med, at du bliver ansvarlig for at etablere nye processer i samspil med interne nøgleressourcer.
Du bliver bindeled mellem kunder, leverandører og samarbejdspartnere, og til en start vil du fungere som Key Account Manager, hvor du bliver ansvarlig for kundekontakt og salg. Derudover skal du etablere et tæt samarbejde med vores øvrige salgsorganisationer og understøtte dem i at sælge e-mobility løsninger. 

Ansvar og arbejdsopgaver

  • Ansvarlig for at opbygge e-mobility produkt-området og etablere nye rutiner og processer 
  • Definere produkter og CVP’er inden for B2B og B2C
  • Afdække segmenter/markedet og udvikle ”go to market” strategien for det enkelte segment
  • Key account management for e-mobility produkt-området
  • Relevante markedsanalyser og øvrige analyser, mål og opfølgning inden for forretningsområdet
  • Brand strategi og markedsføring af e-mobility i samarbejde med marketingafdelingen
  • Forankre e-mobility som et nøgleprodukt i fremtidens DCC Energi

Det skal være sjovt og udfordrende at gå på arbejde,

og vi er stolte af vores gode arbejdsmiljø og resultater.  Fra kontoret i Nærum nord for København kommer du til at arbejde sammen med kolleger inden for både etablerede og nye energiformer. 

Om dig

  • Du har sandsynligvis en videregående uddannelse. Vigtigst er, at du har mindst 4 års kommerciel erfaring fra e-mobility, energi- eller bilbranchen 
  • Du kan inspirere kolleger, brænde igennem og sætte retningen 
  • Du er god til at opbygge relationer og er engageret og resultatorienteret
  • Du kan lide både de strategiske og de mere operationelle opgaver
  • Du er åben, positiv og en stærk kommunikator med god gennemslagskraft, og du lader dig ikke slå ud af lidt modstand 
  • Du er analytisk velfunderet og har styr på detaljen, når det er påkrævet
  • Du kan lide at opbygge processer og stiller gerne spørgsmål og foreslår alternative løsninger samtidig med, at du sikrer fremdrift i opgaverne
  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale
  • Du trives i en organisation og forretningsområde under opbygning

Interesseret?

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Lena Løwe Sørensen på telefon 2519 4512.

Send os en motiveret ansøgning og et CV så hurtigt som muligt på [email protected] Vi behandler ansøgningerne løbende. Tiltrædelse er hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige kandidat.  Vi glæder os til at høre fra dig.

Et selskab fyldt med Energi

I DCC Energi bruger vi vores energi på energi. Sådan er det i dag og sådan vil det være i fremtiden – uanset hvilke energiformer vi handler med. Vores forretning har stærke lokale og internationale rødder og forsyner hele Danmark med en bred vifte af energiprodukter. Vi forhandler blandt andet kvalitetsprodukter fra Shell og Gulf og driver netværket af Shell tankstationer i Danmark.
Med 130 dedikerede medarbejdere og et solidt fokus på sikkerhed, kvalitet og fleksible løsninger omsætter vi årligt for mere end 9 mia. kr.

Se mere på www.dccenergi.dk og i denne korte film.

Du tilbydes en attraktiv løn- og pensionspakke inkl. bonusordning, sundheds-, helbreds- og gruppelivs-forsikring mv.

DCC Energi A/S
Nærum Hovedgade 8
2850 Nærum
CVR: 32141846

LinkedInFølg os på LinkedIn

Kundeservice:
Telefon: 70 10 20 10
E-mail: [email protected]

Shell Licensee
a DCC business