Business Developer

Til nyt forretningsområde
Har du erfaring med forretningsudvikling og gode kundeløsninger i tråd med den grønne omstilling? Og har du lyst til at påvirke og udvikle el- og installationsområdet i et af Danmarks største energiselskaber?

Vi er i gang med at styrke vores fokus på ledningsført energi, og som business developer skal du udvikle og implementere nye løsninger og produkter på el-området i tæt samarbejde med direktøren for New Energies, som er et nyoprettet forretningsområde.

Du får en afgørende rolle som forretningsudvikler og projektleder med fokus på den grønne omstilling og vil have stor berøringsflade med hele organisationen. Vi ser på en række nye forretningsområder inden for el-området, og du vil være med til at opbygge forret- ningen fra start.

For at blive en succes i rollen er det vigtigt, at du kan se dig selv i et nyt forretningsområde under opbygning. Jobbet er projektorienteret, og du vil i samarbejde med interne og eksterne partnere sammensætte produkter og løsninger og udarbejde ”go to market”-planer. Det er afgørende, at du tænker kunden med i alt, hvad du foretager dig.

Du brænder for at bringe din forretningsmæssige forståelse i spil og er god til at bringe opgaver fra idéfasen til implementering.

Ansvar og arbejdsopgaver

  • Forretnings- og produktudvikling inden for el- og installationsområdet
  • Udarbejde ”go to market”-planer
  • Relevante markedsanalyser, business cases og økonomiske beregninger
  • Test af nye produkter og koncepter
  • Implementere de valgte løsninger og etablere nye rutiner og processer knyttet hertil

Det skal være sjovt og udfordrende at gå på arbejde

Vi er stolte af vores gode arbejdsmiljø og flotte resultater. Du bliver en del af en afdeling, som kigger på nye energiformer og arbejder på tværs af virksomheden.

Lidt om dig

  • Du har en relevant videregående uddannelse og mindst et par års erfaring, og gerne længere, med forretningsudvikling fra energi-, tele- eller IT- branchen eller fra konsulentbranchen, hvor du har arbejdet med energiområdet
  • Du er en dygtig projektleder og er vant til at styre projekter fra start til slut og til at udarbejde og præsentere business cases
  • Du er analytisk velfunderet og har styr på detaljen, når det er påkrævet
  • Som forretningsudvikler er du god til at kommunikere og vandt til præsentere dine idéer. Du skaber ”buy in” og har sans for at ”lede opad”
  • Du kan sætte dig ind i et område, hvor du ikke nødvendigvis kender alt i detaljer. Du kan udvikle projekter fra idéfasen og samtidig være en del af eksekveringen
  • Du er åben og positiv med god gennemslagskraft, og du lader dig ikke slå ud af lidt modstand
  • Du kan lide at opbygge processer og foreslår alternative løsninger samtidig med, at du sikrer fremdrift i opgaverne
  • Har du tidligere arbejdet i el- eller installations-branchen er det en fordel, men ikke et krav
  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale

Interesseret?

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Lena Løwe Sørensen på telefon 2519 4512.

Send os en motiveret ansøgning og et CV så hurtigt som muligt på [email protected] Vi behandler ansøgningerne løbende. Tiltrædelse er hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige kandidat.  Vi glæder os til at høre fra dig.

Et selskab fyldt med Energi

I DCC Energi bruger vi vores energi på energi. Sådan er det i dag og sådan vil det være i fremtiden – uanset hvilke energiformer vi handler med. Vores forretning har stærke lokale og internationale rødder og forsyner hele Danmark med en bred vifte af energiprodukter. Vi forhandler blandt andet kvalitetsprodukter fra Shell og Gulf og driver netværket af Shell tankstationer i Danmark.
Med 130 dedikerede medarbejdere og et solidt fokus på sikkerhed, kvalitet og fleksible løsninger omsætter vi årligt for mere end 9 mia. kr.

Se mere på www.dccenergi.dk og i denne korte film.

Du tilbydes en attraktiv løn- og pensionspakke inkl. bonusordning, sundheds-, helbreds- og gruppelivs-forsikring mv.

DCC Energi A/S
Nærum Hovedgade 8
2850 Nærum
CVR: 32141846

LinkedInFølg os på LinkedIn

Kundeservice:
Telefon: 70 10 20 10
E-mail: [email protected]

Shell Licensee
a DCC business